Forandringsarkitekt

Beskrivelse

Forandringsarkitekten er ansvarlig for at løsninger bliver indført succesfuldt i organisationen.

Forandringsarkitekten har ledererfaring, forstår organisationen godt, og er i stand til at håndtere politiske, organisatoriske og personlige konflikter. Forandringsarkitekten arbejder sammen med virksomhedens forretningsledelse og personaleafdeling om at indføre nye arbejdsgange og jobbeskrivelser.  Forandringsarkitekten er ikke nødvendigvis teknisk skolet.

Et enterprise arkitektur projekt kan betyde store omvæltninger i organisationen. Forandringsarkitektens opgave er at sikre, at der ikke opstår unødig forvirring og usikkerhed i organisationen, men også at sikre at de organisatoriske aspekter ved forandringerne adresseres. For nogle organisationer og medarbejdere vil forandringerne være velkomne, for andre kan de virke skræmmende. Det er derfor individuelt i hvilke trin forandringsarkitekten skal inddrages. Arkitektens deltagelse i OIO EA metodens trin er derfor heller ikke nærmere beskrevet, da denne kan deltage i stort set alle trin på linje med enterprise arkitekten - hvis der er behov for det.

Forandringsarkitekten er ikke en projektleder for projektet, men samarbejder med projektledelsen, dog med fokus på organisationen, ikke på økonomi- og ressourcestyring.

I organisationer hvor man ikke anvender selve termen som jobtitel varetages rollen måske af medarbejdere med titler som fx digitaliseringschef, forandringskonsulent, HR-konsulent, chefkonsulent, specialkonsulent, konsulent eller måske projektchef, projektleder.

Kompetenceprofil
Gode råd

Det er ikke ualmindeligt at forandringsarkitekten er en ekstern ressource, fordi det er en meget udpræget specialistrolle med store spidskompetencer indenfor forandring, og som derfor ofte nemmere kan komme udefra og gennemføre disse forandringer.

Forandringsarkitekten benytter de tværoffentlige metoderammer og værktøjer med særligt fokus på metodestandarder i sit arbejde, herunder Statens projektmodel og OIO EA.

Permanent URL til denne artikel: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/node/141