Procesmodel

Beskrivelse

Dokumentation af de enkelte processer og aktiviteter i disse, og ikke mindst illustrerer flowet af disse. 

Flowet illustreres typisk grafisk. Notationsstandarden BPMN er et godt værktøj til dette, specielt på et mere detaljeret niveau (workflow/arbejdsgange). Et andet mere overordnet værktøj er Archimate, der dog sigter mere mod en overordnet beskrivelse af processer.
 
I en striks logisk strukturering viser processer det logiske arbejde en aktør udfører på et forretningsobjekt. Dermed har processer hjemsted i den forretningstjeneste som har ansvar for forretningsobjektet. 
Processer kan initiere igangsættelse af andre processer - herunder processer i andre forretningstjenester. Men der er ikke tale om processer udenfor forretningstjenester eller mellem forretningstjenester. 
 
Når en forretningstjeneste har brug for at udveksle information med en anden forretningstjeneste er det tegn på, at der er en afhængighed - men den må kun bruges til at registrere en relation. Denne fortolkning af processer er brugbar for at afklare, om man har de rigtige forretningsservices i fokus. Bemærk at processer efter denne anvendelse, ikke er det samme som arbejdsgang (BPMN) som beskrives under work-flow.
 
Rationale
Processmodeller giver overblik over de forskellige aktørers opgaver i et flow. Mere detaljerede modeller giver overblik over hvilke tjenester og forretningsobjekter, der er i spil og endnu mere detaljerede modeller viser præcise flows i arbejdsgange.  
 
Udfordring
Der kan være behov for at beskrive processer på flere niveauer og til flere målgrupper. Derfor er det vigtigt at gøre sig bevidst om hvad formål og behov er.
 
Eksempel
Procesdiagram
 

Permanent URL til denne artikel: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/node/194