Udfordringer

Beskrivelse

Dokumentation der opsummerer hvilke problemer og muligheder som (enterprise) arkitekturen skal adressere - og gerne hvordan.

Scopet for dette dokument kan variere meget. Fra udfordringer der vedrører ét specifikt projekt (løsning) til udfordringer for et domæne eller organisation (rammearkitektur).

Rationale

Dokumentet er et meget vigtigt styringsdokument, da det er med til at danne den røde tråd i enterprise arkitekturarbejdet eller i et projekt. 

Implikationer

Dokumentation der opsummerer hvilke problemer og muligheder som enterprise arkitekturen skal adressere, og gerne hvordan.

Dokumentationen kan f.eks. omfatte:

  • En oversigt over de identificerede udfordringer, gerne med prioriteter.
  • Gerne en indikation af hver udfordrings natur (teknisk, forretningsmæssigt).
  • Hvem berøres af et problem?
  • Hvad er konsekvenserne af et problem – tid/penge/kvalitet?
  • Hvem kan få gavn af en mulighed?
  • Hvad kan gevinsten være ved at udnytte en mulighed – i tid/penge/kvalitet?
Eksempler

Her er et eksempel på de udfordringer, der ligger til grund for arbejdet med en referencearkitektur for informationssikerhed på sundhedsområdet.

Opsummerende kan man altså sige, at den nuværende situation er kendetegnet ved følgende:

  • Der er ikke et fælles nationalt, dokumenteret sikkerhedsniveau
  • Sundhedspersoner ved forskellige parter har ikke nødvendigvis samme adgang til data, selvom de løser samme opgave
  • Patienten kan ikke være sikker på, at alle relevante informationer registreret om vedkommende er tilgængelige, hvor de skal bruges
  • Patienten har ikke samme mulighed for at frabede sig sundhedspersoners indhentning af oplysninger ved forskellige parter
  • Det er svært og ressourcekrævende at skabe interoperabilitet mellem systemer, der bygger på forskellige sikkerhedsmodeller

Skabelon med vejledning og eksempel (Google Docs). Kan downloades i flere formater.

Permanent URL til denne artikel: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/node/281