Digitalisering og arkitektur

Om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Når digitaliseringen af den offentlige forvaltning skal planlægges og styres, er udgangspunktet den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Her beskrives den offentlige sektors overordnede digitaliseringsmål samt de initiativer der skal bidrage til at nå dem.

Forside af den tværoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den konkrete indsats fra myndighederne – fx i form af projekter, der skaber nye digitale tjenester for borgerne – skal koordineres, så de ønskede resultater opnås på den bedst mulige måde.

Denne organisering foregår på flere niveauer:

  • På nationalt plan udgør den fællesoffentlige digitaliseringsramme fundamentet for en koordineret og sammenhængende udvikling af den offentlige sektor.
  • I overensstemmelse med den overordnede ramme udformes i hver enkelt domæne de nødvendige retningslinjer for det lokale samspil, i form af domæne- eller referencearkitekturer, der bl.a. definerer fælles principper, begreber og standarder indenfor domænet.

Arkitektur i forbindelse med det danske arbejde med digitalisering af den offentlige sektor.

De fleste mennesker har et relativt klart billede af hvad bygningsarkitektur og byplanlægning er. Men hvad er arkitektur når vi taler om forvaltning og it?

  • Begrebet arkitektur for digital forvaltning - svarer til det man på fagsprog kalder enterprise arkitektur.
  • Mere mundret kan man tale om sammenhængende forretnings- og it-arkitektur.
  • Fokus er koblingen mellem forretning/forvaltning og it-understøttelsen.

Arkitektur er både en proces, der skal indføres og et resultat , der skal implementeres.

Analogi til byudvikling

Udviklingen af digital forvaltning og dermed af offentlige it-systemer er et forløb med mange lighedspunkter med byudvikling. I vore byer er der utallige projekter i gang og det er svært at overskue alle detaljer. Derfor er der brug for nogle overordnede planlægningsrammer, som sikrer en ordnet udbygning og systemer med bedre mulighed for sammenhæng.

Arkitekturarbejdet i forbindelse med digital forvaltning kan sammenlignes med byplanlægning, der planlægger fælles ressourcer og lægger regler for anvendelse af disse, for eksempel fælles sikkerhedsløsninger.

En god arkitektur er kendetegnet ved, at arkitekten har opnået en god balance i forhold til mange og komplekse krav. I konkrete løsningssammenhænge er der typisk en lang række løsningskrav om given funktionalitet, samt en række operationelle krav om for eksempel ydeevne og stabilitet. Arkitekturen (byplanen) skal sikre, at den konkrete løsning kan opfylde de lokale behov inden for rammerne af den fælles planlægning.

Hvidbogens definition af it-arkitektur

hvidbogen om it-arkitektur (pdf) fra 2003 finder man denne definition af it-arkitektur: "IT-arkitektur beskriver den grundlæggende organisering af et eller flere IT-systemer, herunder principper for systemernes design og udvikling og for deres indbyrdes sammenhæng. Etableringen af en fælles ramme for IT-arkitekturen betyder, at løsningerne beskrives ud fra en fælles begrebsramme, og at den enkelte IT-løsning organiseres således, at den kan indgå i et funktionelt samspil med de øvrige."

Denne definition fokuserer på teknologisiden, men for en god ordens skyld skal det understreges, at hvidbogens fokus er bredere og svarer til det man kalder enterprise arkitektur - det vil sige at forretningsaspektet og koblingsproblematikken er helt central.

Definition af OIO arkitektur

OIO-it-arkitekturkomitéen har lavet en udvidet definition af arkitektur for digital forvaltning, der tager udgangspunkt i hvidbogens definitionen, men understreger det brede sigte for OIO arkitekturarbejdet, der dels fokuserer på sammenhængen mellem forretning og teknologi dels omfatter hele det offentlige Danmark som virksomhed.

  • OIO Arkitektur, er tværorganisatorisk virksomhedsarkitektur med fokus på den offentlige sektors forvaltning, service, forsyning og anden virksomhed.
  • OIO Arkitektur er en fælles ramme – dvs. et fælles paradigme med nogle overordnede koncepter, principper, metoder, retningslinier, værktøjer og styringsrammer – som er dokumenteret.
  • OIO Arkitektur er også – og i stadig stigende grad – udtryk for konkret arkitektur i form af valg af standarder, design af referencemodeller, fælles infrastrukturelementer mv. Når der er dokumentation på dette niveau, er OIO arkitektur en beskrivelse af centrale og fælles elementer i indretningen af digital forvaltning og virksomhed.
  • OIO arkitektur er bredere end traditionel IT- eller systemarkitektur. OIO arkitektur svarer på mange måder til det man på engelsk kalder Enterprise Architecture (EA), en tilgang der typisk lægger fokus på et samlet koncernperspektiv med udgangspunkt i forretningsudvikling og it-understøttelse af forretningen.
  • OIO Arkitektur svarer også på mange måder til det, der fx i USA kaldes Federal Enterprise Architecture (FEA), som går på tværs af de forskellige ministerier og myndigheder på føderalt niveau. I denne sammenhæng er det særlige ved OIO Arkitektur ikke mindst, at OIO Arkitektur er tværoffentlig og omfatter både stat, regioner og kommuner.

Det fulde billede via fem gensidigt supplerende definitioner

OIO Arkitektur kan defineres ved hjælp af fem, gensidigt supplerede definitioner af arkitektur for digital forvaltning, som introducerer væsentlige aspekter ved OIO arkitekturens formål, afgrænsning, rammer, dynamik, grundlæggende egenskaber og rationalitet:

1. Forretning & forvaltning

”den proces og dokumentation der drives af forretningens og forvaltningens behov, og som har til formål at sikre, at organisationens brug af it understøtter behov i forretningen og forvaltningen optimalt”.

2. Formål og forudsætninger

”en beskrivelse af proces-, data- og teknikstandarder, retningslinier og komponenter, herunder services, applikationer og infrastrukturelle elementer, som er nødvendige forudsætninger for at realisere visioner og konkrete målsætninger vedrørende digital forvaltning og udvikling af den offentlige forretning.”

3. Forankring og fællesskab

”de fælles principper og retningslinier for stat, amter og kommuner, der gennem en fælles proces aftales med henblik på at anvende it sammenhængende og effektivt til bedre betjening af borgere og erhvervsliv og til lettere administration.”

4. Formidling og forandring

”den kommunikerede beskrivelse og dokumentation af det nuværende og ønskede fremtidige forhold mellem forretningen og den understøttende teknologi.”

5. Fornuft og funktionsdygtighed

”en beskrivelse af den mest hensigtsmæssige organisering af et eller flere IT-systemer, herunder principperne for systemernes design, udvikling og indbyrdes sammenhæng.”

Permanent URL til denne artikel: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/node/839