Tydeligt indhold og struktur

Sådan gør du

Der må ikke kun bruges farve til at give information, indikere en handling eller til at adskille et visuelt element.

Det betyder:

  • At links, der ikke indgår i en samlet navigation skal adskille sig fra den almindelige tekst med andet end farve eller med en meget tydelig forskel i farve med en kontrast på 1:3.
  • At indikationer på fejl i formularer eller obligatoriske felter kun er angivet ved farve. Der skal også være en anden tydelig visuel indikation. Ved obligatoriske felter typisk, men ikke begrænset til, asterix (*)
  • At man ikke skriver fx ”tryk på den grønne knap”.

Der skal være tilstrækkelig kontrast mellem skriftfarve og baggrundsfarve.

Det betyder at der skal være en kontrast på 4,5:1 på tekst eller billeder af tekst og baggrund, undtagen hvis det er stor skrift (svarende til 18pt), så er kontrast på 3:1 tilstrækkelig det er et logo.

Det skal være muligt for brugeren at forstørre teksten med 200%, uden at løsningen ”kollapser”, dvs. indhold forsvinder eller ryger over hinanden e.l.

Det betyder også, at hvis det er indhold, der skal vises i en browser, kan man overlade det til browseren, der kan zoome og dermed forstørre alt uden kollaps.

Der må ikke være lyd, der starter automatisk og varer i over 3 sekunder, uden at det er muligt for brugeren nemt at stoppe lyden.

Fordele

  • Med hensyn til farver: Løsningen kan bruges af såvel farveblinde som blinde og svagsynede.
  • Med hensyn til kontrast: At svagsynede og farveblinde nemmere kan bruge løsningen.
  • Med hensyn til forstørrelse af tekst: At svagsynede nemmere kan tilpasse løsningen, så de kan bruge den.
  • Med hensyn til lyd: Løsningen kan bruges af blinde og andre, der kan blive forvirrede over lyden.

Ulemper

  • Ingen.

Værktøjet er fra

Digitaliseringsstyrelsens eLær.

Værktøjet er hentet

16. april 2013.

 

Permanent URL til denne artikel: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/node/579