Lægemiddelstyrelsen bruger FORM med udvidelse

 

DAHLIA, Digitalisering Af Hele Lægemiddelstyrelsens Interne Arbejdsgange, er et digitaliseringsprojekt, der har som mål at gøre Lægemiddelstyrelsen klar til at møde fremtidens udfordringer, tilpasse sig og løfte de opgaver, der stilles af omverdenen.

DAHLIA er det forretningssystem, som kombinerer funktionaliteten i en standard ESDH løsning med lægemiddelstyrelsens faglige databaser. Ved implementering af DAHLIA programmet blev FORM modellen anvendt til den detaljerede kortlægning og modernisering af ca. 70 af Lægemiddelstyrelsens mest centrale arbejdsprocesser. De fleste administrative arbejdsgange kunne direkte hentes i FORM, ligesom emnerne fra den fællesoffentlige referencemodel blev brugt som udgangspunkt for facetplanen i ESDH systemet. Lægemiddelstyrelsens specifikke faglige processer blev beskrevet i et format, der var kompatibelt med referencemodellen – denne lokale udvidelse betegnes LMS-FORM.

Fordelene ved at bruge en fællesoffentlig model har været åbenlyse: Selvom FORM modellens omfang i første omgang var overvældende i forhold til det konkrete behov, blev det hurtigt klart, at brugen af fælles begreber og skabeloner sparer meget tid i specifikationsfasen og giver mulighed for effektiv sagsbehandling i samspil med andre myndigheder, der bruger samme begrebsramme.

De videre perspektiver omfatter bl.a. en digitalisering af kvalitetsstyringen, hvor FORM kan være en del af rammen. En sådan formalisering af opgaverne giver Lægemiddelstyrelsen gode kort på hånden ved fx godkendelsesopgaver for lægemidler på EU-plan.

Permanent URL til denne artikel: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/node/323