X1 Forretningsmæssige trends

Formål

Formålet med dette trin er at udarbejde en oversigt over de forretningsmæssige trends, som er oppe i tiden, og som kan overvejes taget ind i enterprise arkitekturen.

En forretningsmæssig trend er en tendens som man kan overveje i sin fremtidige tilgang til forretningen, og som derfor kan være nødvendigt at tage hensyn til i arkitekturen. 

Eksempelvis er brugerinddragelse og brugerskabt indhold to trends for tiden. De udmønter sig f.eks. på sundhedsområdet i et begrebet "patient empowerment", hvor it-understøttelsen er central for sådanne forretningsmæssige strategier, når patienten flyttes fra hospitalet til hjemmet og der skal sikres kommunikation, genoptræning og indsamling af patiendata på afstand.

Input
  • Organisationens forretningsstrategi, årsrapport, og lignende.

  • Interview med ledere på tværs af organisationen.

  • Analyser og rapporter vedrørende den pågældende sektors område (omkring Danmark og rapporter fra tilsvarende sektorer i udlandet).

  • Publikationer fra Finansministeriet og fra Digitaliseringsstyrelsen.

Output

Output er X1.1 Forretningmæssige trends. Dette dokument opsummerer og prioriterer de forretningsmæssige trends og aspekter, der fremadrettet øver eller skal øve påvirkning på udvikling af forretningen og dermed enterprise arkitekturen og de konkrete løsninger der indgår heri.

Metode

Dette er en indsamling af de forretningsmæssige trends, der sammenfattes i aktiviteten A1. Vision, mål og strategier og konkretiseres i aktiviteten A2. EA-relaterede udfordringer.

Forretningsarkitekten og enterprisearkitekten er de primære udførere med inddragelse af forretningssiden og digitaliseringschef/it-chef.

I et bredt EA perspektiv er metoden er at indsamle information bredt, via både eksterne kilder (såsom rapporter fra analysebureauer) og via interne (visioner hos ledere).

I et mere snævert løsningsprojekt fokuserer man tilsvarende scopet for informatioonsindsamling til der der er relevant for projektet.

I A1 konsolideres disse information og konkretiseres til forretningsstrategier, så der dannes et samlet billede af organisationens forretningsmæssige prioriteter. Forretningsarkitekten er en anker-person i at sikre denne informationsindsamling.

I denne aktivitet kan man eventuelt også lave en analyse af organisationens stærke og svage sider, muligheder og trusler (en såkaldt SWOT-analyse – ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”). Alternativt laves denne i A1.

 

Der anvendes almindelig dokumentformat – tekst, regneark, præsentationsformat.

Gode råd

Ved interviews med forretningssiden bør der tages referat, og disse referater bør godkendes af de interviewede.

Permanent URL til denne artikel: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/node/60