Enterprise arkitektur vs løsningsarkitektur

Enterprise arkitektur og løsningsarkitektur er to sider af samme sag, men også to forskellige ting.

Scopet er forskellen: Enterprise arkitektur er udtryk for en helhedsbetragtning, f.eks. en koncern-, en sektor- eller en national betragtning. Løsningsarkitektur er udtryk for et mere snævert scope, nemlig den konkrete løsnings scope. Enterprise arkitektur er overordnede principper, mønstre og standarder. Løsningsarkitektur er et mere konkret design af en løsning.

Man kan også sige, at enterprise arkitekturen er den helhed, der består af alle de løsninger, der anvendens af den (eller de) organisation(er), der indgår i det samlede scope. Og god enterprise arkitektur afhænger af om løsningerne samlet set kan levere den ønskede sammenhæng og effektivitet.

Som illustration kan man sammenligne med en byplan og en bygningsarkitektur.

Enterprise arkitektur

Enterprise-arkitekturen kan placeres alle steder i dette kontinuum, men arbejder på et mere overordnet plan med sammenhængen i en virksomhed – et domæne – mellem virksomhedsstrategi, forretning og tværgående it-mæssig sammenhæng.

Scopet for en enterprise arkitektur kan være en virksomhed, koncern, myndighed, institution, sektor, tværoffentligt, eller for den sags skyld internationalt.

I enterprise arkitekturen er det det, som går på tværs af løsningerne, der er vigtigt. F.eks. med det formål at løsningerne kan tale sammen. Enterprise-arkitekturen i en virksomhed/domæne opstiller således rammer for især (it) strategien og it’s indflydelse på og forhold til forretningen, samt opstiller retningslinjer for informationsarkitektur og teknisk arkitektur. Enterprise arkitekturen omfatter dermed de fælles it rammer for en virksomhed/domæne.

På EA niveau arbejder man fx med referencearkitekturer, som sætter overorndede rammer for konkrete køsningsarkitekturer. Referencearkitekturer kan evt. pege på standarder, som løsninger skal overholde.

Enterprise-arkitekten beskæftiger sig således primært med at identificere og supportere strategiske og tværorganisatoriske it-anliggender.

Løsningsarkitektur

Løsningsarkitektur vedrører den it, der samlet set skal understøtte de forretningsopgaver, som skal udføres for at realisere en forretningsstrategisk eller politisk målsætning. Her er det det, der sikrer en samlet set effetkiv løsning, der er vigtigt. Det kan indebære at forskellige komponenter skal kunne tale sammen og at der skal kunne udveksles data med eksterne systemer, men kan i princippet også være "godt nok" med en silo-løsning.

Løsningsarkitekter kan anvendes i en planlægningsproces (fx som del af et feasability-projekt, udarbejdelse af kravspecifkation etc.), men kan også deltage i hele implementeringsforløbet fra start til slut.

Løsningsarkitekter vil typisk supportere program- og projektledere med hensyn til design, planlægning og udførelse vedrørende implementeringer af nye løsninger. Med andre ord skal løsningsarkitekten med sin viden om eksisterende arkitektur og standarder og andre regler på markedet, og under hensyn til virksomhedens/domænets enterprise-arkitektur medvirke til, at projektets arkitekturmæssige design passer ind i organisationens enterprise-arkitektur, og skal således hjælpe projektet med at træffe de rigtige arkitekturmæssige valg. Endvidere skal løsningsarkitekten sørge for, at allerede indkøbte eller udviklede løsninger genbruges i videst muligt omfang.

Arkitekturguiden understøtter begge dele

Oprindeligt var fokus for OIO EA lagt mest an på enterprise arkitektur - understøttelse af det tværgående. Det bærer rammeværket og arkitekturguiden stadig præg af, men vi har prøvet at gøre begge dele mere pragmatiske, så de ligesåvel kan anvendes i digitaliseringprojekter og i anskaffelsesprojekter, hvor fokus er på løsninger snarere end enterprise scope. Som sagt er det jo to sider af samme sag. 

Om forholdet mellem enterprise arkitektur og løsningsarkitektur

Løsningsarkitekturen har implementering af enkelte løsninger i en virksomhed/domæne som genstandsområde.

Løsningsarkitekturen er underlagt de overordnede rammer, som er opstillet af enterprise arkitekturen for den virksomhed/domæne, hvor løsningen skal virke, herunder hvad angår ikke-funktionelle krav/områder. Med andre ord skal løsningen være kompatibel med andre løsninger indenfor samme virksomhed/domæne, hvilket sikres ved løsningsarkitekturens underordnede forhold til Enterprise-arkitekturen og adskiller sig ved, at løsningsarkitektur primært fokuserer på strukturer og sammenhænge for den enkelte it-løsning.

Arkitekturrammerne for den givne løsning identificeres og dokumenteres, og ved hjælp af forskellige arkitekturperspektiver udarbejdes de overordnede service- og komponentstrukturer for løsningen. Endelig udarbejdes et detaljeret design for de enkelte elementer i løsningen, herunder overvejelser om genbrug af data, komponenter mv.

 

Arkitekturkontinuum

Arkitektur laves på forskelligt niveau og med forskelligt scope: TOGAFs arkitekturkontinuum illustrerer dette godt, jf nedenstående figur.

Arkitekternes kompetencer

Enterprise arkitekter og løsningsarkitekter har altså forskellige, men nært beslægtede opgaver. Hvor enterprise arkitekten bevæger sig lidt over vandene og skal have en overordnet indsigt i helheden, skal/kan løsningsarkitekten typisk klare sig med at orientere sig efter behov og vil ofte have en mere dybtgående, specialiseret viden indenfor et forrretningsmæssigt og/eller teknisk domæne.

Både enterprise arkitekten og løsningsarkitekten skal imidlertid f.eks. have

  • Indsigt i virksomhedens/domænets enterprise-arkitektur
  • Indsigt i it arkitekturer og deres muligheder, som f.eks. SOA
  • Forståelse for tekniske infrastrukturer, som f.eks. netværk og kommunikationsprotokoller
  • Forståelse for modelleringsmetoder og værktøjer
  • Forståelse for de forretningsområder, der skal understøttes
  • Forståelse for tekniske integrationer

Permanent URL til denne artikel: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/node/150