For hvem og hvorfor?

En kort introduktion om hvem der skal/bør/må bruge OIO arkitekturrammen og hvorfor.

Hvem?

OIO arkitekturammen

  • er en fælles ramme for offentlige myndigheder og deres samarbejdspartnere
  • kan anvendes af alle, både offentlige og private aktører og er åben og gratis.

Hvorfor

OIO metoderammen 

  • er udviklet med det formål at understøtte digitalisering og særligt med fokus på det tværoffentlige samarbejde 
  • kan anvendes som fælles sprog i dialogen om arbejdet med digitalisering og herunder særligt arbejdet med forretnings- og it-arkitektur (enterprise arkitektur).

Hvad?

OIO arkitekturrammen 

  • svarer til andre metoderammer som fx TOGAF, PEAF og EA3, men er "letvægt", pragmatiskog på dansk
  • omfatter konkrete arkitekturartefakter som fx referencearkitekturer, mønstre og tekniske standarder.

OIO vs andre metoderammer

 Fordele

 Ulemper

  • pragmatisk og holdt på en minimalt niveau for at undgå for stor kompleksitet
  • tilgængelig på dansk
  • frit tilgængelig via internettet
  • relaterer via arkitekturguiden til konkrete artefakter i rammearkitekturen
  • modsvarer den offentlige sektors formulerede behov
  • kendt blandt danske myndigheder, leverandører, konsulenter og undervisere
  • udbredt anvendelse i den offentlige sektor og andre steder som f.eks. den finansielle sektorgratis og frit tilgængelig
  • mappet til andre metoderammer
  • produceret i dansk, offentligt regi
  • ikke udviklet i egentlig, international standardiseringsorganisation
  • ikke oversat til andre sprog
  • der findes ikke en certificeringsordning
  • har ikke alt med som kan få behov for (det har ingen enkelt metoderamme)

Skal vi bruge OIO metoderammen?

Alle kan ord anvende OIO metoderammen - både internt og sammen med andre - hvis de mener det giver værdi. 

Det er som hovedprincip frivilligt at anvende OIO metoderammen. En myndighed, et tværoffentligt projekt eller lignende kan beslutte at gøre det obligatorisk at anvende metoderammen. Som eksempel kan nævnes, at KL har besluttet at man anvender OIO rammen i både de fælleskommunale og fællesoffentlige projekter. 

Har man behov for at anvende en anden metoderamme som alternativ eller suppplement internt eller eksternt er der intet til hinder for dette. Det kan f.eks. være fordi man har interne medarbejde med kompetencer og certificering i eksempelvis TOGAF, eller at en ekstern og eventuelt udenlandsk samarbejdspartner anvender en international metoderamme, som TOGAF. det kan også være fordi man anvender nogle af de mere detaljerede ting, som findes i TOGAF, men ikke i OIO EA. 

Hvis man anvender andre metoder end OIO EA som alternativ eller supplement er det en god idé at læse om relationen mellem OIO EA og andre metoderammer for proces og dokumentation

Hvis du tager en certificering i en anden metoderamme er det en god idé at tjekke om kursusudbyderen tilbyder et modul i mapning til OIO EA. Flere udbydere i Danmark gør allerede dette. Typisk er et modul på cirka én time til sidst i forløbet tilstrækkeligt, da de fleeste grundkoncepter er de samme og man blot behover en overordnet forståelse af ligheder, forskelligheder og sammenhænge (mapning).

Indenfor rammerne af OIO samarbejdet er der som nævnt en række konkrete arkitekturelementer som fx referencearkitekturer, standarder og fælles løsninger, som der kan være særlige krav om anvendelsen af, herunder obligatoriske standarder. Eksempler på dette er OIOXML og OIOUBL, som ikke er en del af selve OIO metoderammen, men en del af den konkrete OIO rammearkitektur.

Permanent URL til denne artikel: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/node/392